søndag den 14. november 2010

Så kom jeg ind igen... havde glemt koden.

Ja det vil så sige, at så længe min computer her virker. Har lige købt en ny Hp hos El- Giganten, den kommer hele tiden op med at der er Hardware fejl. SÅ jeg aflevere den igen imorgen. MØJ.
Det er jo ikke til at undvære sin computer. Selvom vi har alverdens andre, er alle mine data jo her.

torsdag den 19. august 2010

Så blev det en hel Ironman- Challenge Copenhagen

                                                            12.54.10  - ja det blev tiden.

Jeg er bare så stolt af min Ironman. Wow en indsats. Tænk jer, han har trænet i et år- hver eneste dag.Har bestilt billeder fra dagen, nogen der er meget bedre end dem jeg har taget. De kommer på når jeg får dem.


Ellers har der været lidt stille her på siden, har nemlig ikke kunne logge mig ind....

onsdag den 23. juni 2010

½ Ironman - Jels


Så fik min mand lavet en halv Ironman. Så flot. Næste mål er en hel, det sker til august.

mandag den 7. juni 2010

På tur til Tønder - Stampin'up




Pia havde for laaaaaaang tid siden spurgt om vi ikke skulle tage en tur til Tønder. Og jeg er jo med på en værste.. der viste jeg jo ikke at jeg ingen bil havde mere. ( har ikke lige fået købt en ny, som skal være med aut. gear)SÅ hende, Pernille ( Moster Olivia) og jeg drog af sted i vores "crossbil". Just rengjort af min mand. Så ikke noget med at svine...det er ikke noget der sker så ofte.
Nå men vi tog af sted ved 9 tiden fra Odense. Spiste indkøbte rundstykker i Jels, ved den smukkeste sø.

Mødte lige et par som var ude at træne til den halve Ironman, som min mand også skal deltage i.

Derefter drog vi mod Tønder, men først lige en indkøbstur til Tyskland.
Efter at have fået købt ind tog vi op til Marlene Jacobsen, Stampin'up pigen. Det var rigtig hyggeligt, og vi fik mødt nye scrappere og kortmagere.


Marlene Jacobsen
Har desværre ikke taget nogen billeder af de flotte ting vi lavede.

På vejen hjem vi desværre til at holde i kø, så vi sang en masse Gasolin sange. Og bestemte os til at tage på havnen i Middelfart for at spise en sandwich.


Pia sagde lige de sidste instukser til Søren.


Christa skulle synge

En årlige begivenhed i vores  byen er en lille "festival". Og da Christa og hendes børnehave skulle synge var jeg jo nød til lige at kigge forbi. Det gik nu også helt fint, men at høre hende synge må nok vente til næste år. Hun vendte   r.... til og kiggede beundrende på de store bag ved.

Lidt nyt fra mig.

Ja jeg har ikke skrevet så meget på det sidst.
Som nogen af jer ved blev jeg i bil kørt ned at en scooter. Og de første 4-5 timer havde jeg det faktisk meget godt, men så skal jeg lige love for at smerterne kom. Hovedpine, nakkesmerter osv.

Scooter og bil overlevede ikke, heldigvis skete der ikke noget med den unge mand der var skyld i det hele.
Han beklagede meget, men han kørte pr. rutine den vej mange gange om ugen, og måske han halvsov. Han holdt i hvert tilfælde ikke tilbage som han skulle.
Jeg syntes ikke selv at det ser så slemt ud, men bilen skulle laves for 47.000 kr, så den blev totalskadet.
Men nu døjer jeg med nakken og er sygemeldt.Men heldigvis går det fremad. Orker ikke mere sygdom...


mandag den 10. maj 2010

Dårligt indkøb - huller......hul i hovedet.

Jeg ved ikke rigtig, jo selvfølgelig er det mig der ikke rigtig har læst på pakken hvad den indholdte. Men nej hvor jeg føler mig snydt.

Troede jeg købte denne form  ... havde ikke rigtig læst på pakken

                                       
Her er så hvad jeg fik... 3 huller. Helt ærligt ! Ved godt at der er magneter i og at de sidder godt osv.
Jeg har jo en Crop a dile  tang  og meget andet forskelligt udstyr til at lave huller med. Der blev altså grint en del, da jeg fik pakket disse ud.


Fredag og lørdag stod der scraptur på planen. Pernille og jeg drog fredag eftermiddag af sted til Falster. Desværre blev fra Ravn syg.

Turen gik over Spodsbjerg Tårs ruten. Det rullede lidt og Pernille så lidt sjov ud i hovedet….. men efter en ca. 20 min sejlads stilnede det af igen.

Vi var fremme hos Jette Worm og familie ved 18.30 tiden. De ventede med lækkert mad og rødvin. Ikke at forglemme den dejlige Irish Coffee. Under maden dukkede Putte også op.

Det skal lige siges at egentlig var meningen, at alle os der havde været til PACS skulle samles, men af flere grunde blev dette aflyst.
MEN vi går jo ikke glip af en omgang scrap.


Fredag kom vi ikke i seng før end ved 3 tiden, stakkels Henrik der skulle på 13timers vagt…Og scrap blev det ikke så meget til. Jeg fik leget med en punch jeg havde købt.

Lørdag stod vi op ved 9 tiden og så gik snakken ellers. Vi fik scrappet, spist frokost. Ved 16 tiden kørte vi til Gedser. Gik en tur langs vandet. Der skulle Jette vise hvordan man hurtigt kunne finde en ordentlig stak Vættelys. Jeg havde set hvor mange hun havde hjemme, helt vildt.

- og det gik nemt !



To friske scraptøzer

Så kørte vi lidt rundt i Gedser og til Marienlyst. Her var vi også lige en tur ved vandet.
Hentede aftensmad og pakkede for at drage mod Fyn igen.
Hjemturen gik over Farø og Storebæltsbroen. Og vi var i Odense på ca. 2 timer. Noget nemmere end at tage færgen.

Søndag var jeg i Middelfart og Fredericia, endda flere gange. SÅ jeg var over både den gamle og nye lillebæltsbro. En rigtig broweekend.
Læg mærke til mågeparkeringen (jernbuer) på min fars bro.

                                     
Udsigten fra køkkenet fejler ikke noget.

Mors dags æske.

Til min kære mor havde jeg lavet denne æske. Båndet er noget jeg købte på Asian marked i Rom, Chipboards er fra Orion design. Papir er fra Basic Grey.

tirsdag den 4. maj 2010

Nye Layouts og MC kørsel.

Faktisk lavede jeg også disse til GFS.

Dette har jeg næsten liftet fra bladet Creatif meet foto's. Verdens bedste scrapblad. Det er Primapapir med syninger. Det er jeg blevet helt vild med.


- og dette er lavet af et scrapkit, fra Convention i marts 2010. Det var et Christiane Müller havde på sine kurser. Jeg har modificeret det med et par sommerfugle og undladt en barnevogn....

Og så har jeg det meste af dagen gået og håbet på at min søn vil køre ordentligt. ...



                                                   
Man kan som forældre kun håbe på det bedste. Og benzin i blodet, ja det har vi selv givet ham. Og helt sikkert det rykker i en når man når denne årstid.

tirsdag den 27. april 2010

Christa.

Dette layout er lavet med et kit fra et af kurserne fra Convention i marts. Chriatiane Müller havde lavet dette kit, med det nye Basic Grey papir. Jeg elsker bare Basic Grey, køber næsten altid alt deres papir. En af de sidste gange vi var til Scrap a ganza i Holland , havde vi et kursus med blandt andet Chriatiane Müller. Her lærte vi at bruge ALLE de gamle papirer vi havde fra Basic Grey til et helt album.
Til Convention har jeg jo aldrig selv mulighed/tid til at komme på nogen af de mange gode kurser. MEN jeg forsøger at huske at tage et kit til mig selv.
Har lige læst på Charlotte Ravn's blog at hun pt. har en blogcandy, da hendes blog har rundet de 100.000 besøgende. Godt gået.

søndag den 25. april 2010

GFS- Gislev friskole scrap

Linda på smøgtur..

SÅ har vi igen afholdt GFS, og som altid var det rigtig hyggeligt. Denne gang var vi "KUN" 15 - der er plads til ca. 24 scrappere.
Som altid starter vi med morgenmad. Der bliver snakket om alt også andet end scrapbooking. Der bliver grint, endda MEGET højt og snakken går dagen lang.
Nå man ikke er flere går snakken henover bordene og man har mulighed for at komme hele vejen rundt og se hvad alle laver. Nogen laver scrapbooking andre kort eller indbydelser. Eller sidder og får inspiration hos de andre eller i medbragte scrapblade.... ik' Pernille?
Vi var nogen der allerede startede fredag aften . Fik en Irish Coffe med Lyserødt skum.

Aftensmaden bestilte vi hos Cafe Wessel i Ringe. Store dejlige burgere, som Mekker Bent kom med. Han spiste med, da han jo snart kender alle i hønsegården som han siger.

Pernille og Betina på vej hjem...

mandag den 18. januar 2010

Hvorfor en ny blog...

Jeg havde en blog der hed noget med convention... det var jeg lidt træt af. Følte ikke rigtig at jeg kunne bruge den "privat"
Det vil jeg så gøre med denne blog.
Prøve at huske at uploade noget scrapbooking som jeg selv laver.Og at opdatere bloggen jævnligt.

Selvfølgelig vil jeg også skrive om convention, men på et mere privat niveau.