mandag den 10. maj 2010

Dårligt indkøb - huller......hul i hovedet.

Jeg ved ikke rigtig, jo selvfølgelig er det mig der ikke rigtig har læst på pakken hvad den indholdte. Men nej hvor jeg føler mig snydt.

Troede jeg købte denne form  ... havde ikke rigtig læst på pakken

                                       
Her er så hvad jeg fik... 3 huller. Helt ærligt ! Ved godt at der er magneter i og at de sidder godt osv.
Jeg har jo en Crop a dile  tang  og meget andet forskelligt udstyr til at lave huller med. Der blev altså grint en del, da jeg fik pakket disse ud.


Fredag og lørdag stod der scraptur på planen. Pernille og jeg drog fredag eftermiddag af sted til Falster. Desværre blev fra Ravn syg.

Turen gik over Spodsbjerg Tårs ruten. Det rullede lidt og Pernille så lidt sjov ud i hovedet….. men efter en ca. 20 min sejlads stilnede det af igen.

Vi var fremme hos Jette Worm og familie ved 18.30 tiden. De ventede med lækkert mad og rødvin. Ikke at forglemme den dejlige Irish Coffee. Under maden dukkede Putte også op.

Det skal lige siges at egentlig var meningen, at alle os der havde været til PACS skulle samles, men af flere grunde blev dette aflyst.
MEN vi går jo ikke glip af en omgang scrap.


Fredag kom vi ikke i seng før end ved 3 tiden, stakkels Henrik der skulle på 13timers vagt…Og scrap blev det ikke så meget til. Jeg fik leget med en punch jeg havde købt.

Lørdag stod vi op ved 9 tiden og så gik snakken ellers. Vi fik scrappet, spist frokost. Ved 16 tiden kørte vi til Gedser. Gik en tur langs vandet. Der skulle Jette vise hvordan man hurtigt kunne finde en ordentlig stak Vættelys. Jeg havde set hvor mange hun havde hjemme, helt vildt.

- og det gik nemt !



To friske scraptøzer

Så kørte vi lidt rundt i Gedser og til Marienlyst. Her var vi også lige en tur ved vandet.
Hentede aftensmad og pakkede for at drage mod Fyn igen.
Hjemturen gik over Farø og Storebæltsbroen. Og vi var i Odense på ca. 2 timer. Noget nemmere end at tage færgen.

Søndag var jeg i Middelfart og Fredericia, endda flere gange. SÅ jeg var over både den gamle og nye lillebæltsbro. En rigtig broweekend.
Læg mærke til mågeparkeringen (jernbuer) på min fars bro.

                                     
Udsigten fra køkkenet fejler ikke noget.

Mors dags æske.

Til min kære mor havde jeg lavet denne æske. Båndet er noget jeg købte på Asian marked i Rom, Chipboards er fra Orion design. Papir er fra Basic Grey.

tirsdag den 4. maj 2010

Nye Layouts og MC kørsel.

Faktisk lavede jeg også disse til GFS.

Dette har jeg næsten liftet fra bladet Creatif meet foto's. Verdens bedste scrapblad. Det er Primapapir med syninger. Det er jeg blevet helt vild med.


- og dette er lavet af et scrapkit, fra Convention i marts 2010. Det var et Christiane Müller havde på sine kurser. Jeg har modificeret det med et par sommerfugle og undladt en barnevogn....

Og så har jeg det meste af dagen gået og håbet på at min søn vil køre ordentligt. ...



                                                   
Man kan som forældre kun håbe på det bedste. Og benzin i blodet, ja det har vi selv givet ham. Og helt sikkert det rykker i en når man når denne årstid.